{"id":2,"date":"2025-02-23T12:40:26","date_gmt":"2025-02-23T12:40:26","guid":{"rendered":"https:\/\/seniorconsult.dk\/?page_id=2"},"modified":"2025-03-06T08:43:12","modified_gmt":"2025-03-06T08:43:12","slug":"sample-page","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/seniorconsult.dk\/?page_id=2","title":{"rendered":"Controlling og analyse"},"content":{"rendered":"\n

Har I behov for hj\u00e6lp til rentabilitetsberegninger eller andre former for Controlling s\u00e5 kontakt: support@seniorconsult.dk<\/strong><\/p>\n\n\n\n

RENTABILITETSBEREGNING OG OPERATIONALISERET PRISELASTICITET<\/span><\/strong><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lgende er en tilpasset artikel udgivet den 30. maj 2016, som jeg skrev da jeg var konsulentchef i firmaet Prophix. Artiklen hed: “Rentabilitet: Har jeg tjent eller tabt en million?”<\/p>\n\n\n\n

————————-<\/p>\n\n\n\n

Hvor meget tjener vi p\u00e5 vore produkter? Hvor meget tjener vi p\u00e5 vore kunder? Hvor rentable er vore forskellige vare- og kundegrupper egentlig? Der er mange sp\u00f8rgsm\u00e5l at besvare om rentabilitet. L\u00f8nsomheden er jo netop det, der viser, hvor god virksomheden er til at tjene penge.<\/p>\n\n\n\n

I denne artikel vil jeg gennemg\u00e5, hvordan vi kan vurdere rentabilitet p\u00e5 d\u00e6kningsbidrag-niveau. Jeg vil ogs\u00e5 se p\u00e5 rentabilitet med indregnede kapacitetsomkostninger i forhold til virksomhedens produkter og serviceydelser.<\/p>\n\n\n\n

Rentabilitet p\u00e5 d\u00e6kningsbidrags-niveau<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Regner du med at f\u00e5 et svar med 6 decimalers n\u00f8jagtighed, hvis du sp\u00f8rger Salgs- og Marketingdirekt\u00f8ren, hvad priselasticiteten er p\u00e5 en given vare?<\/p>\n\n\n\n

Hvilken beslutning vil du i \u00f8vrigt tr\u00e6ffe, hvis du mod al forventning fik et svar? Eksempelvis  -0,943572?<\/p>\n\n\n\n

Stil et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l i stedet.<\/p>\n\n\n\n

“Hvor mange procent vil oms\u00e6tningen falde, hvis vi h\u00e6ver prisen p\u00e5 varen\/varegruppen med 10%?\u201c<\/p>\n\n\n\n

Maksimalt oms\u00e6tningsfald<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Lad os med disse indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l springe direkte ud i en formel, hvor DG er d\u00e6kningsgradsprocent, PS er prisstigningsprocent, og OR\/Max er den maksimale oms\u00e6tningsreduktion i procent, som eksisterende oms\u00e6tning kan reduceres med og stadig have samme d\u00e6kningsbidrag:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

OR\/Max er maksimal oms\u00e6tningsfaldsprocent under en given eksisterende d\u00e6kningsgrad med en given forventet prisstigning. Dette er alts\u00e5 en form for operationaliseret priselasticitet.<\/p>\n\n\n\n

Eksempelvis hvis man har en eksisterende DG=25% og lader priserne stige med 10%, vil formlen give f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Alts\u00e5 kan den eksisterende oms\u00e6tning falde med op til 21,43%, og virksomheden bibeholder h\u00f8jere eller samme d\u00e6kningsbidrag ved at h\u00e6ve prisen med 10%. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: S\u00e5 l\u00e6nge eksisterende oms\u00e6tning falder med mindre end 21,43%, vil virksomhedens direkte totale d\u00e6kningsbidrag stige.<\/p>\n\n\n\n

Simulering af variable omkostninger og d\u00e6kningsbidrag<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Med ovenst\u00e5ende formel f\u00e5r man et godt v\u00e6rkt\u00f8j til at overveje eller lave simulationer omkring rentabiliteten i forhold d\u00e6kningsbidraget p\u00e5 sine produkter eller produktgrupper. Samme teknik kan ogs\u00e5 tages i brug i forhold til enkeltkunder eller kundegrupper. At udregne et maksimalt fald for en enkelt vare, varegruppe, kunde eller kundegruppe er forholdsvis enkelt jf. ovenfor. Men n\u00e5r man inddrager multiple varegrupper og kundegrupper p\u00e5 samme tid, bliver det n\u00f8dvendigt at kunne lave simulationer af hvad-hvis scenarier med forskellige versioner. <\/p>\n\n\n\n

Rentabilitet med indregnede kapacitetsomkostninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00d8konomistyringsm\u00e6ssigt bliver det dog noget mere kompliceret, n\u00e5r vi ogs\u00e5 skal introducere virksomhedens kapacitetsomkostninger i forhold til virksomhedens rentabilitet.<\/p>\n\n\n\n

Vi foruds\u00e6tter her, at det er lettere at tr\u00e6ffe strategiske beslutninger, n\u00e5r man kender produkter og serviceydelsers tr\u00e6k p\u00e5 kapacitet og derved andel af kapacitetsomkostningerne. Specielt n\u00e5r virksomheden m\u00e5ske opererer med begr\u00e6nsninger af produkt- og servicemix i forhold til kapaciteten. Her er optimal kapacitetsudnyttelse af et givent mix afg\u00f8rende for virksomhedens samlede rentabilitet.<\/p>\n\n\n\n

I dette tilf\u00e6lde hvor man ogs\u00e5 \u00f8nsker at indregne kapacitetsomkostninger, er det n\u00f8dvendigt at allokere virksomhedens kapacitetsomkostninger til produkterne\/ydelserne, men dette vil blive beskrevet andetsteds omkring Activity Based Costing.<\/p>\n\n\n\n

BEM\u00c6RK<\/span><\/strong> – Ang\u00e5ende indregnede kapacitetsomkostninger: <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 l\u00e6nge vi taler om \u00e6gte variable omkostninger – alts\u00e5 omkostninger der varierer i forhold til solgte stykantal, og ikke blot registreret kapacitet, hvilket som oftest ogs\u00e5 indbefatter l\u00f8n – vil formlen for OR\/Max v\u00e6re korrekt, og vil altid kunne give svar p\u00e5, om det kan betale sig, eksempelvis at h\u00e6ve prisen, og derved h\u00e6ve d\u00e6kningsbidraget s\u00e5 l\u00e6nge forventet oms\u00e6tningsfald er mindre end den beregnede OR\/Max. <\/p>\n\n\n\n

Dette er ikke<\/span> tilf\u00e6ldet, n\u00e5r vi begynder at indregne kapacitetsomkostninger. Fordelte kapacitetsomkostninger er ikke som \u00e6gte variable omkostninger noget der “falder bort” hvis solgt m\u00e6ngde falder, s\u00e5 det er utrolig vigtigt, at man IKKE baserer sine beslutninger p\u00e5 formlen alene, hvis denne indeholder ikke-variable omkostninger (hvilket som sagt ofte ogs\u00e5 er fordelt l\u00f8n), hvor man skal v\u00e6re sikker p\u00e5, at man kan fjerne omkostningerne fra den fordelte kapacitet der indg\u00e5r i beregningerne, da formlen ellers ikke holder!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Maksimalt kvantitets fald \u2013 KR\/Max<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Alternativt i stedet for at beregne maksimalt oms\u00e6tningsfald, kan man udregne maksimalt fald i antal solgte styk \/ kvantitets fald \u201cKvantitets Reduktion Max\u201d, eller blot KR\/Max % (Hvor PS=Prisstignings% og DG=D\u00e6kningsgrad%):<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ligeledes kan OR\/Max alternativt udregnes p\u00e5 basis af KR\/Max med f\u00f8lgende formel:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Eksempel: Varegruppe har DG=10% og prisstigning p\u00e5 10%.<\/p>\n\n\n\n

KR\/Max=100*(10\/20) -> KR\/Max = 50%. Hvis afsat m\u00e6ngde falder til det halve har man samme d\u00e6kningsbidrag. OR\/Max=50-(50*10\/100) -> OR\/Max=45%. Hvis oms\u00e6tningen falder 45% har man samme d\u00e6kningsbidrag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Afslutning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I ovenst\u00e5ende har vi set p\u00e5, hvorledes vi kan vurdere rentabilitet til og med d\u00e6kningsbidrag samt rentabiliteten med indregnede kapacitetsomkostninger (husk at l\u00e6se hva der st\u00e5r under Bem\u00e6rk for sidstn\u00e6vnte) i forhold til virksomhedens produkter og serviceydelser. <\/p>\n\n\n\n

ALLOKERING AF OMKOSTNINGER OG ACTIVITY BASED COSTING<\/span><\/strong><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lgende er en tilpasset artikel udgivet den 9. januar 2017, som jeg skrev da jeg var konsulentchef i firmaet Prophix. Artiklen hed: “S\u00e5dan allokerer du kapacitetsomkostninger, og f\u00e5r mere indsigt i l\u00f8nsomheden”<\/p>\n\n\n\n

————————<\/p>\n\n\n\n

KAPACITETSOMKOSTNINGER: <\/em><\/strong>Hvorledes f\u00e5r vi st\u00f8rre indsigt i virksomhedens l\u00f8nsomhed med stigende andel af kapacitetsomkostninger og mindre og mindre d\u00e6kningsbidrag?<\/p>\n\n\n\n

I klassisk dansk og nordeurop\u00e6isk \u00f8konomistyrings-teori har man haft stor fokus p\u00e5 de variable stykomkostninger. L\u00e6reranstalterne, der underviser i virksomheds\u00f8konomistyring, har forst\u00e5eligt nok advaret mod at foretage \u201darbitr\u00e6re\u201d allokeringer af virksomhedens faste omkostninger til produkter og\/eller kunder.<\/p>\n\n\n\n

Som indgang til denne artikel skal det dog bem\u00e6rkes, at mange produktionsvirksomheder registrerer l\u00f8nomkostninger som \u201dvariable\u201d stykomkostninger, der bliver lagerf\u00f8rt \u2013 selvom l\u00f8nomkostninger p\u00e5 ingen m\u00e5de er variable, men er allokerede periodeomkostninger!<\/p>\n\n\n\n

De forskellige aktiviteter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Allokeringen af l\u00f8n er aktivitetsbaseret, hvor man som oftest benytter medarbejdernes timeregistrering p\u00e5 produktionsordrer til at allokere timel\u00f8n til produkterne.<\/p>\n\n\n\n

Typisk er tidshorisonten den eneste forskel mellem timel\u00f8n og andre produktionskapacitetsomkostninger, hvormed man kan reducere omkostningen. Det er ogs\u00e5 en forholdsvis enkle m\u00e5de at opg\u00f8re \u201dden korrekte omkostning\u201d per tidsenhed.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8nomkostninger, der derved bliver \u201dallokeret\u201d til produkter, er at betragte som en allokering af kapacitetsperiodeomkostninger. Den enkelte medarbejders m\u00e5nedsl\u00f8n varierer typisk ikke med m\u00e6ngden (ud over en eventuelt forholdsvis lille andel, der kan v\u00e6re m\u00e6ngde-bonusrelateret).<\/p>\n\n\n\n

I takt med, at virksomhederne fors\u00f8ger at effektivisere samt reducere stykomkostningerne (ofte ved st\u00f8rre investeringer) bliver en stadig st\u00f8rre m\u00e6ngde af de samlede omkostninger kategoriseret som kapacitetsomkostninger.<\/p>\n\n\n\n

Ikke desto mindre kan en r\u00e6kke aktiviteter, som virksomheden udf\u00f8rer, og som er kategoriseret som kapacitet (inklusive l\u00f8n), direkte henf\u00f8res til stykrelateret produktion og salg. Dette g\u00e6lder b\u00e5de produktionsomkostninger, men ogs\u00e5 en r\u00e6kke salgs- marketing (inkl. kundeservice) og administrative omkostninger (fakturering, debitorh\u00e5ndtering, etc.).<\/p>\n\n\n\n

De direkte variable stykomkostninger bliver registreret p\u00e5 produkterne via disses direkte tr\u00e6k (materialeomkostning lagt p\u00e5 lager, og med evt. allokeret l\u00f8n ogs\u00e5 lagt p\u00e5 lager for mellem- og slutvarer).<\/p>\n\n\n\n

Den traditionelle ABC-model<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den traditionelle ABC (Activity Based Costing) model foreskriver, at virksomheden analyserer p\u00e5 ensartede aktiviteters indirekte omkostninger og via aktivitetsm\u00e6ngden, der relaterer sig til omkostningsobjekterne (i dette eksempel styk), bliver de allokeret til disse objekter via aktivitetsm\u00e6ngden:<\/p>\n\n\n\n

Indirekte Ressourcer (omkostninger) -> Aktivitetsm\u00e6ngde -> Omkostningsobjekter<\/p>\n\n\n\n

Det er tvivlsomt, om diskussionen omkring omkostningsallokering nogensinde vil stoppe. Her foruds\u00e6tter vi, at viden omkring specifikke ressourcers omkostning og de relaterede aktiviteters omkostninger, og derved omkostningsobjekternes aktivitetstr\u00e6k p\u00e5 disse ressourcer, kan benyttes til strategiske beslutninger.<\/p>\n\n\n\n

Som det blev beskrevet tidligere, er en lang r\u00e6kke kapacitetsomkostninger ikke variable med stykm\u00e6ngden. Det er faste eller \u201espringvist faste\u201c, og definitionen af \u201dspringvist fast\u201d kan v\u00e6re forskellig fra kapacitetsgruppe til kapacitetsgruppe. Springet er typisk med en st\u00f8rre m\u00e6ngde \u00e6ndringer.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lg ikke tommelfingerregler blindt<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Et v\u00e6sentligt strategisk sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring de fordelte kapacitetsomkostninger er, om den givne kapacitet kan benyttes til andre form\u00e5l, som m\u00e5ske vil v\u00e6re mere rentable?<\/p>\n\n\n\n

En tommelfingerregel er jo, at s\u00e5 l\u00e6nge der er positivt d\u00e6kningsbidrag, tilf\u00f8jer varen v\u00e6rdi til d\u00e6kning af kapacitetsomkostningerne. Men denne regel kan ikke st\u00e5 alene, hvis virksomheden opererer under begr\u00e6nset kapacitet med valg af produktmiks.<\/p>\n\n\n\n

Det foruds\u00e6ttes derfor, at selvom vi gennemf\u00f8rer fordeling af ressourceomkostningerne, s\u00e5 benytter vi denne viden til at foretage strategiske valg.<\/p>\n\n\n\n

Vi skal v\u00e6re klar over omkostningernes natur i form af direkte variable stykomkostninger; dedikerede (til specifikke produkter\/ydelser) allokerede omkostninger; generelle ressourceallokerede kapacitetsomkostninger, og alle disse omkostningers reduktionsm\u00e6ssige tidshorisont i forhold til de beslutninger, vi tr\u00e6ffer.<\/p>\n\n\n\n

Kigger vi eksempelvis p\u00e5 et produkts eller produktgruppes rentabilitet, vil vi kunne opdele omkostningselementerne i en lang r\u00e6kke dele:<\/p>\n\n\n\n